Har du aldrig rigtigt lært at synes om Microsofts nyeste browser, Edge, så skal du ikke være bekymret over det. Version2 skriver at den – ifølge anonyme kilder – er på vej til at blive helt omprogrammeret med udgangspunkt i Chromium. Chromium er open source udgaven af Googles browser Chrome. Open source er en god ting, så det synes vi er en god idé – medmindre det blot er endnu et forsøg fra Microsoft på, at holde brugerne beskæftigede med at vænne sig til noget nyt. Vi anbefaler Firefox: Det kan være at de hjemmesider, du besøger sladrer til gud og hver mand, men Firefox browseren sladrer i det mindste ikke til Google og Microsoft.