De fleste private Windows PC’er er leveret med en Windows med såkaldt OEM licens. Det betyder, hvis ellers Microsofts krav til systembyggeren er opfyldt, at licenskoden står på et klistermærke, der sidder et sted på din PC. For bærbare PCer er det ofte under bunden af PCen. En ny licenskode koster i omegnen af 1.000 kr så pas på den.
Og det betyder at hvis du har for vane at bruge din PC på et blødt underlag, som dine knæ, din dyne eller andet, så kan koden blive slidt af. Skriv koden ned, tag et billede af den med din smartphone, sæt klisterbånd hen over den eller hvad du nu har lyst til, men pas på den!
PS: Brug aldrig din bærbare PC direkte ovenpå din dyne eller lignende: De fleste bærbare PC’er har behov for at blive kølet ned under brug og hvis de bliver for varme kan de tage skade. Og hvis der kommer for meget støv ind i kølesystemet, så bliver de ikke engang kølet ned, når du holder op med at gå i seng med PCen.