Reguleringen af Internettets informationer

posted in: Internet | 0

Det er et kæmpe arbejde at formidle alle de informationer, der findes på Internettet og et kæmpe arbejde at undgå at formidle usand og ulovlig information.

Google og andre søgemaskiner er nøglespillere på det område og desværre er det dybt problematisk, at informationsformidlingen således er i hænderne på et kommercielt firma, der både har egne kommercielle interesser og udgangspunkt i den moral, der gælder i deres hjemland.

Men der er også andre aktive spillere, som lægger kræfter i at rydde op på Internettet, fx Anti-Piracy firmaer, der forsøger at holde øje med, at der ikke udgives informationer, som er stjålet fra de firmaer, der betaler Anti-Piracy firmaet. Det er primært en juridisk aktivitet, men de forsøger også at arbejde med noget Internet teknik. Og ikke altid med lige godt resultat: Det firma, den Ukrainske TV station TRK betaler for at overvåge for dem, har nu bedt google om at fjerne en henvisning til ip adressen 127.0.0.1. Det er selvfølgelig mest morsomt for folk, der arbejder med netværk, men det betyder “denne computer” og adressen vil aldrig blive sendt over Internet.

Det er selvfølgeligt knap så morsomt, hvis der er alt for mange af de anmeldelser, der sendes til Google m.v., der er lige så tåbelige: Google behandler hver uge millioner af “fjern” anmodninger.