Vi kender de grafiske skrivebordsvisninger fra alle computere: Windows, Mac, Linux. De stammer i virkeligheden fra Xerox Alto og frem mod midten af ’90erne dukker det grafiske skrivebord så op på Mac, Windows og Linux. Meget af succesen kan tilskrives Microsoft, der gjorde meget ud af, at beskrive hvilke menupunkter, der skulle findes i ethvert vindue og rækkefølge, font, hjælp o.s.v. På Linux, der jo er et Open Source system er man ikke bundet til en enkelt desktop som i de andre systemer: man kan vælge mellem flere forskellige. Og selv om din Linux distribution er installeret med én desktop kan du selv installere en anden. For alle desktop systemer nævnt her (formodentligt for alle til Linux) gælder, at de som standard giver mulighed for at du kan have flere skriveborde og let skifte mellem dem.
Joe Collins har lavet en video med gennemgang af de væsentligste forskelle på de forskellige Linux desktop systemer, men her er nogle hovedtræk:
KDE (eller K Desktop Environment) var det første grafiske skrivebord til Linux. Den kan leveres som standard når du installerer Linux Mint med KDE Plasma. KDE kan konfigureres på rigtigt mange måder. Tema, fontstørrelse, farver etc. KDE kommer med FileManageren (eller Stifinder, som Microsoft har døbt denne type program på dansk) Dolphin. KDE benytter QT grafikbiblioteker og programmer udviklet til KDE kan nogen gange kræve lidt ekstra installation for at køre under andre desktops, der benytter gtk+ grafikbiblioteker.
Gnome3 er en anden meget udbredt desktop. Den minder ikke så meget om Windows, men dens genveje gør og den er ret meget designet til at man bruger genveje og tastatur. Den kan ikke konfigureres så meget som KDE, men man kan installere extensions og pille en del med Tweak Tool. Den kommer med stifinderen Nautilus og er noget hukommelsskrævende: Ca 1 GB.
Linux Mint projektet udviklede Cinnamon, da Gnome2 blev erstattet af Gnome3. Cinnamon minder meget om en Windows 7 grænseflade men der er forskellige temaer til rådighed. Den kommer med Mints egen stifinder, Nimo, og bruger kun ca 500 MB. Den er selvfølgelig standard valget ved installation af Linux Mint men kan også vælges i mange andre distributioner.
MATE er udviklet af en argentinsk projektgruppe som en fork af Gnome2, så det var ikke kun Mint, der ikke var så glade for Gnome3. MATE bruger kun omkring 300 MB hukommelse og den kommer med en caja filemanager, som er udviklet af de samme udviklere som en fork af nautilus. Den er meget konfigurerbar og i Ubuntus udgave kommer den med en MATE Tweak applikation, der kan skifte mellem Gnome2. , Mac OS, Unity (Ubuntus tidligere desktop) og Windows7-agtig.
xfce er nok den Linux desktop, der bruger allermindst ressourcer: Kun omkring 280 MB hukommelse. Og det hjælper den også med at fungere yderst hurtigt. Den har eksisteret længe (og kører stadig gtk+ 2) så den er ganske stabil og den vil føles velkendt for brugere af Windows XP. Filemangeren er Thunar som er udviklet til xfce
Joe Collins reklamerer i øvrigt for EezeLinux, så det gør jeg også lige: EeseLinux er (endnu) en gruppe der forsøger at hjælpe folk med at bruge Linux. Du kan finde en til her: freedompenguin.com – primært om Arch, Manjaro og Solus distributionerne, men aktuelt også med en god artikel om brug af WebRTC i stedet for Skype.