Microsoft Word er et fremragende tekstbehandlingsprogram af rigtigt mange grunde. En af dem, er hvordan programmet kan styre placeringen af din tekst, så det ser fornuftigt ud uanset om du ændrer font, fontstørrelse, margin eller lignende. Men netop denne funktionalitet i Word kan give andre problemer: Hvis du ønsker at en bestemt tekst altid står på en bestemt position i dit dokument, så kan al den automatiske tilretning være noget af en drillepind: Du ændrer måske på noget tekst nederes på en side og straks flytter tekst øverst på siden sig også. Ofte er det ganske hensigtsmæssigt, men fx i forbindelse med nogle af de indscanningsprogrammer, der findes (og som vi udvikler i InfoShare), så er det noget problematisk: Hvor skal vi fx kigge efter et fakturanummer eller et blanketnummer, hvis det jævnligt bliver flyttet en lille smule rundt?
Det kan dog lade sig gøre, at fastholde en tekst i en bestemt position. Det kræver i grove træk to ting: At teksten placeres i en tekstboks og at tekstboksen positioneres absolut i forhold til siden og ikke til afsnittet / søjlen eller lignende:
Her kan du se beskrivelsen på engelsk på Microsoft.com.