Med flere og flere, der enten ikke er på arbejde eller arbejder hjemmefra, har de kriminelle justeret på deres angreb i forhold til denne situation. Microsoft rapporterer fx ifølge BleepingComputer, at de (i spansktalende lande) har konstateret at mindre legale downloadsteder for spillefil leverer film, hvor der er indbygget kryptominere i pakken. Det burde være rimeligt let at undgå med virusscanning af pakken før udpakning. Teknikken skulle efter sigende også være blevet brugt som i forbindelse med de Oscarnominerede film: “Se denne tidlige udgave af . . . “.
Naturligt nok ses der også en stigning i brute force attack på RDP. Eller på dansk: Øgede forsøg på at bryde kodeord på brugerkonti, der benytter PCer via Microsoft Fjerneskrivebord. Husk nu at RDP er godt, men brug det altid i forbindelse med VPN beskyttelse – InfoShare har en VPN server til under 1.000 kr for uendeligt antal registrerede brugere.
Ifølge Alt om Data har Barracuda konstateret at kriminelle har haft held til at lave en falsk udgave af ReCapcha, som bruges til at få internet brugere til at “bevise” at de ikke er robotter. Så vær – som sædvanlig – opmærksom på hvilke internet-adresser, du bliver sendt frem og tilbage imellem og hvilke oplysninger, hvem ønsker at få.
Ifølge Wired har Google konstateret øgede phishing forsøg fra regeringsstøttede hackergrupper. Google ser i kraft af deres gmail brugere rigtigt mange mails og de har bland andet set (og nu blokeret) mange fast food kupon-tilbud sendt til statsansatte.
En af de mest debatterede sikkerhedsmæssige problemer er Apple + Google + Facebooks arbejde med at muliggøre overvågning af Social Distancing. Det og andre nyheder fra Wired, kan du finde mere om her:
Apropos Zoom, så er der eksperter indenfor sikkerhedsområdet, der mener Zoom nu er den sikreste af alle platforme til videokonferencer.
Dagens opgørelse af mobilitetstendens i Danamrk ifølge Apple: