Søgemaskiner indsamler oplysninger om dig. De sociale medier indsamler oplysninger om dig. Hjemmesider med annoncer lægger tredjepartscookies, der kan bruges af andre hjemmesider til at vise reklamer. Men det betyder jo ikke noget særligt: Reklamer er jo bare en slags produktinformation og vi bliver selvfølgeligt ikke lokket til merforbrug bare fordi vi ser en veldrejet reklame. Ikke os alle sammen i hvert fald. Vistnok. Her er et par friske artikler om problemstillingen: dr.dk om Facebook, Berlingske om Google Chrome. Hvis du gerne vil slippe for reklamer kan du installere en ad-blocker i din browser. Det skal du så gøre i alle de browsere, du bruger og på alle de enheder, du bruger.
En enklere metode er at benytte et DNS Sinkhole, som fx PiHole. Det kræver nok lidt forklaring, så her følger lidt teknik:
Når du indtaster en adresse i din internet browser, fx www.infoshare.dk eller dr.dk, så er det første din enhed foretager sig, at finde ud af hvor i verden, den hjemmeside befinder sig, og det gør den ved at tjekke din netværksindstilling for at se, hvor du slår adresser op: Den kigger efter adressen på den DNS server, du benytter. Derefter spørger den DNS serveren om, hvor hjemmeside-adressen befinder sig og henter så informationerne fra denne side. Og det gør den både for de adresser, du har skrevet i browserens adresselinje og for alle de adresser, som den viste hjemmeside, skjult for dig, henviser til. Fx for at finde adresser på reklameleverandører. Hvis det er en af vore hjemmesider, så er der ikke nogen af den slags skjulte tredjepartsadresser, men mange sider har en (beskeden) indtægt ved at få reklamer leveret fra firmaer, der ikke laver andet, så de leveres fra en anden adresse, end den adresse, du er gået ind på.
Og her kommer så et DNS Sinkhole eller DNS Blacklist ind i billedet: Du spørger ikke en DNS server hos TDC, Google eller lignende, men din egen DNS server, som kender tusindvis af adresser på reklameleverandører (og andet, som du gerne vil være fri for) og erstatter deres internetadresse med en adresse, der blot leverer et blankt billede. DU skal altså blot have din egen DNS server med Sinkhole funktionalitet og så skal du ændre dine enheders registrering af, hvor de finder adresser, til at være på din egen DNS server. Det sidste gør man en gang for alle ved at ændre indstillingen på dit netværks DHCP server: DHCP serveren er et program, der som regel er indbygget i den router/firewall, der forbinder dit netværk til din internetleverandør. DHCP serveren uddeler adresser på dit lokale net så alle enheder – fra smart-TV til computer – får hver sin unikke adresse. Og samtidigt fortæller den, hvilken DNS server, enheden skal bruge til at finde adresser. Det sker hver gang din enhed starter.
Og “din egen DNS server” lyder stort og dyrt, men det er det ikke med PiHole: Det er et system, der kan installeres på en Raspberry Pi (lille computer på 4x7x10 cm) og så passer det sig selv. Du kan selv købe en Raspberry Pi og installere ud fra vejledningen (se ovenfor) eller du kan købe den fiks og færdig incl strømforsyning og dansk vejledning fra InfoShare til 840 kr. (Kontakt admin @ infoshare . dk).
ExpertInsights.com har her en oversigt over en række kommercielle DNS filtre.