Overvågningskapitalismen

posted in: Internet | 0

Jeg kan desværre ikke anmelde Shoshana Zuboffs bog Overvågningskapitalismens tidsalder. Men det gør Jon Lund så glimrende på kommunikationsforum. Det lyder til at den er fuld af gode (og skræmmende) pointer, som man kan blive ganske klog af. Fx har det været en stor historie i USA selv om vi ikke har hørt om det herhjemme, at Google havde puttet en mikrofon ind i deres Nest enheder til rumtemperaturregulering. Uden at nævne det i dokumentationen. Deres forsvar eller forklaring var, at “det kunne man måske få brug for på et tidspunkt”.

At sammenligne alle de “beskyttelse af persondata” og “brugererklæringer”, som vi rask væk klikker ja til med conquistadorernes Requerimiento (en tekst på spansk til “lovliggørelse” af tyveri, mord og hærværk som blev læst op for sydamerikanske indianere og som grundlæggende sagde, at hvis de ikke accepterede alle spaniernes krav, ville de blive slået ihjel) er måske nok at trække den til grænsen, men man forstår godt parallellen: Skulle vi prøve at læse teksten vil vi gå i stå inden vi forstår en brøkdel. Zuboff retter primært skytset mod Facebook, Google og Amazon, men billedet er jo det samme hele vejen rundt.

Bogen skulle kunne købes hos Saxo på dansk fra næste måned.

Jon Lund henviser i øvrigt også til en glimrende samtale mellem Zuboff og Naomi Klein, som var arrangeret af The Intercept: