Alle har vel hørt om udbredelse af fake news fra de russiske troldefabrikker, hvor medarbejderne sidder og sender løs på de sociale medier med de historier, de har fået til opgave at sprede. Som hovedregel går det ud på at skabe mistillid til demokratiske institutioner i andre lande. Der er også en automatiseret udgave af denne nyhedsspredning – med falske såvel som sande historier. Metoden benytter sig af en falsk profil på fx Facebook og et automatisk program, der slår udvalgte opslag op.
Den slags profiler er som regel noget nemmere at afsløre end profiler tilhørende medarbejdere på troldefabrikker, da et opslag på profilen typisk vil vise, at der ikke findes personlige oplysninger og ofte heller ikke peronligt forfattede opslag – det er alt sammen delte opslag.
Metoden er god til udbredelse af historier fordi mange ukritisk accepterer diverse venneanmodninger, så en falsk profil kan hurtigt få en stor gruppe venner. Og det er jo i og for sig forståeligt nok, hvis din profil mest bruges til at udbrede dit eget produkt og dine egne meninger. Det er nok ikke mange, der har samme regel som jeg har: En ven på FB skal være en person, jeg har givet en krammer i det virkelig liv.
Altingets redaktør opdagede trafikken og har skrevet om det her: Altinget om falske facebookkrigere. Altinget har fået hjælp af Yevgeniy Golovchenko, Københavns Universitet, til at opstille en oversigt over advarselstegn.
Selv om den slags umiddelbart mest giver anledning til hovedrysten, så er det dog også bekymrende: Hvor mange af den slags falske profiler skal der til før en i forvejen forskruet person, tror at en masse meningsfæller støtter hans verdensopfattelse og muligvis dødelige planer? (Læs: Anders Breivik)
