Trend Micro (antivirus firma) har spottet 36 Android apps i Google App Store med indhold af Malware. Det er primært programmer, som angiver at have en eller anden sikkerhedsmæssig funktion. Det kan du læse mere om på Trend Micros blog. Trend Micro scanner ikke alle App Store programmer, så de har formodentligt kun fundet disse programmer fordi de havde noget med Trend Micros arbejdsområde at gøre.
Google tager (så vidt jeg husker) 25% af prisen for et program købt i App Store, så man skulle vel egentligt forvente at deres indtjening blev brugt til at give kunderne en vis sikkerhed. Sikkerheden er noget højere i Apples iTunes Store, men de tager så også (igen så vidt jeg husker) 33% af programmets pris.
TechRepublic / ZDNet har en historie om det her. Du kan også abonere på deres nyhedsbrev om Cyber Security nederst på samme side.