Nye microcomputere på vej

posted in: Tips | 0

Vi er ret vilde med Raspberry Pi: En fuld Linux computer, der ikke fylder mere end en pakke cigaretter og kun koster 650 kr (incl. kabinet, strømforsyning og HDMI kabel til skærm eller TV). Det skriver vi mere om her: www.rpiot.dk.

Men der er også andre, der er blevet begejstrede for microcomputerens muligheder og forsøger at lave nye modeller, der overgår Raspberry Pi. I øjeblikket er der således to projekter på vej, som begge tilbyder at understøtte 4K video:

Le Potato fra Libre Computer kan du læse en anmeldelse af her: TechRepublic Le Potato og her kan du læse om Rock64 fra Pine64.

De bruger begge ligesom Raspberry Pi en quad core ARM Cortex A53 men med andre chipset, så de er noget hurtigere end Raspberry. Begge angiver også Android 7.1 som det primære operativsystem (i modsætning til Raspberrys Raspian, som er en brugervenlig Debian variant) og begge kan sælges ca 60 kr billigere end Raspberry. De er dog uden Raspberrys indbyggede WiFi.

Med mindre vi får projekter, hvor vi skal bruge 4K video vil vi dog holde fast ved Raspberry.

ROCK64_board
ROCK64