Cybercrime forklaret

posted in: Sikkerhed, virus m.v., Tips | 0

DR3 viser i øjeblikket en BBC serie om cybercrime mandage kl 20:15. Serien er fra 2014 og der er kommet meget nyt til siden, men de kriminelle aktiviteter fra 2014 eksiserer stadig i bedste velbefindende og kaster milliarder af kroner af sig til de kriminelle. Og efterlader ofrene med knuste hjerter, tomme tegnebøger – og når det er værst tre alen under jorden.

BBC serien er mere oplysende og mindre sensationspræget end mange journalistiske dækninger af emnet, så den kan anbefales hvis du gerne vil vide mere om emnet. Desværre synes DR tilsyneladende ikke at den er så vigtig, så man har kun adgang til de tidligere udsendelser i ca 14 dage. Nr 3 af 6 ligger her: dr.dk cybercrimes-with-ben-hammersley-eps-1-6

En af de ret bemærkelsesværdige ting fra udsendelserne er, at det engelske politi tilsyneladende har afsat betydelige ressourcer til at forfølge sagerne og hjælpe ofrene. På grund af sproget er Danmark måske heller ikke så hårdt ramt. Endnu.

Men de kriminelle har så mange ressourcer, at den eneste effektive hær, der kan bekæmpe dem, er os: Alle vi almindelige – og nogen gange lidt for skødesløse – brugere.