Interesseret i kreditkort oplysninger?

posted in: Sikkerhed, virus m.v., Tips | 0

Jeg har netop modtaget tre tilbud på kreditkort oplysninger incl. CVV koden.Mailen er selvfølgelig videresendt til politiafd@politi.dk, men jeg forventer dog ikke at de har tid til at gøre noget ved det – der er jo ikke foregået nogen kendt forbrydelse i Danmark. Det er en anelse intimiderende, at man i sådan en mail tiltales med “Kære ven” og det er også skræmmende at sproget i øvrigt afspejler salg af en helt almindelig vare. Det antyder at denne slags forbrydere bevæger sig fuldstændigt sikre rundt på internettet og vel nærmest selv betragter deres andel af forbrydelsen som et helt almindeligt arbejde. Gad vide om der overhovedet er nogen politienhed, der arbejder ed at opspore og fange den slags forbrydere. Og alle vi andre skal måske også til at se lidt mere seriøst på spammail og ikke bare slette det hurtigst muligt. Ofte kan det jo være en kilde til afsløring af forbryderne. Men vi mangler en enkel måde at viderebringe vores informationer på.