Tjae, så skal du måske stole på dit instinkt i stedet for dine øjne. Billedmanipulation har eksisteret i over 100 år (se eksempler fra twistedsifter.com), men med nutidens digitale billeder og tilhørende fotoredigeringsprogrammer er det blevet alt for let at producere manipuleret virkelighed. Og eksemplerne på at det sker spænder fra politisk motiverede falske nyheder (fx manipuleret ældning af abortfostre: AbortionNo forklaring) til seksuel forfølgelse (se DR.DKs omtaler af manipulerede pornografiske billeder: dr.dk: danske kvinder forvandlet til pornomodeller.
Nåe ja, så er der selvfølgelig også den økonomisk betingede manipulation fx vægttabs før-efter billeder, forskønnelse af fotomodeller, svindel med billeder til forsikringssager og identitetspapirer og billeder til understøttelse af clickbait historier (clickbait: fantasifuld historie, der alene skal tiltrække click for at få annonceindtægter) og den almindelige billedforbedring: belysningsændring, beskæring, som mange af os bruger jævnligt.
Noget af det er mere kriminelt end andet, se omtale af den danske lovgivning på området: dr.dk: straf for digital sexkrænkelse.
Som almindelig billedbruger er der to vinkler på sagen: Jeg vil ikke tages ved næsen og jeg vil ikke have mine billeder misbrugt. Og der er såvel teknologiske som juridiske muligheder for at forsvare sig mod begge dele. Men meget kan gøres bedre. Som fx at få de store udgivere til at tage ansvar for deres udgivelsesvirksomhed.
Jeg vil ikke tages ved næsen
Det vigtigste er at bruge sin sunde fornuft og sit kendskab til afsenderen / udgiveren af billedet. Men hvis du arbejder i en nyhedsredaktion eller et forsikringsfirma, så er det ikke helt nok. For at afsløre, om et billede er manipuleret kan man benytte sig af “Digital Image Manipulation Forensic” teknikker og programmer. De er ikke billige og de er ikke perfekte, men der findes (bl.a.) Verifeyed og izitru. Det er ikke nemt at få adgang til at evaluere Verifeyed, men der ligger en ældre, ikke særlig begejstret, anmeldelse her: Forensicphotoshop on Verifeyed.
Det her billede er altså ægte!
En variation over problemstillingen er muligheden for at kunne dokumentere, at det billede man har sendt eller udgivet er ægte. Izitru (nævnt ovenfor) er også et værktøj med dette formål, men derudover er der fx InformaCam, som stræber efter at tilføje metadata til billedet, så det kan verificeres. InformaCam udspringer af et projekt, der oprindeligt havde som formål også at kunne verificere billeder: NiemanLab om Witness projekt
Hold fingrene fra mine billeder
Beskyttelse af egne billeder er også en opgave, der er arbejdet med i årevis, men primært med henblik på at beskytte ejendomsretten til billeder og den mest brugte metode er at indlægge vandmærker i de billeder, der vises på nettet og fremsende originalen efter betaling for det enkelte billede eller for et abonnement til flere billeder. Shutterstock er et af de kendte eksempler på dette. Billeder, der sendes på en CD eller DVD kan også beskyttes fx ved at ændre billedformatet til en eksekverbar fil, der kun kan køres når CDen sidder i PCen (se fx Copy Protect).
Men den metode er ikke anvendelig, når vi taler om mere eller mindre private billeder, som udgives i de sociale netværk og som derfra kan kopieres og manipuleres. Selv beskyttelse af juridisk vej er noget problematisk og afhænger af den aftale man mere eller mindre automatisk har sagt ja til, da man tilmeldte sig på det sociale netværk. Snapchat var – i hvert fald i starten – en god mulighed i denne sammenhæng: Billeder blev sendt med en opløsning, der svarede til mobiltelefonskærmen og blev kun vist i et antal sekunder. Siden er det blevet muligt at kopiere billedet, mens det vises, men det er dog stadig i en opløsning, der ikke inviterer til manipulation og genanvendelse. Yovo er en mobiltelefon app, der fastholder beskyttelsen af billedet og har endda forhindret uautoriseret skærbilledkopi, se mere om det i denne c-net artikel: cnet.com: protected photo sharing.
Hvis man selv har herredømmet over den hjemmeside, hvor billederne udgives, har man også nogle muligheder for at beskytte mod kopiering. En almindelig benyttet metode er at lægge et blankt, gennemsigtigt billede ovenpå det billede, man vil vise, så når nogen højreklikker og siger kopier, så får de kun en kopi af det blanke billede. Det kan afholde almindelige internetbesøgende fra kopiering, men for it-nørder, er det rimeligt let at omgå denne beskyttelse. Man kan så udvidde beskyttelsen med at erstatte billedet med to “billeder”, der kun viser det rigtige billede fordi vores øjne ikke når at registrere at der skiftes mellem to billeder – lidt ligesom når man kører forbi et stakit og kan se det, der er bagved, fordi øjet ignorerer stakitpindene. Se mere om disse metoder i denne artikel: Patrick Wied on Image Protection Patrick har benyttet metoderne til at lave et billigt program til installation på en webserver: Image Safe (Vi er ikke færdige med at teste det, men umiddelbart ser det ikke ud til at være tilstrækkeligt).
Vi har prøvet at arbejde lidt med problemstillingen, så prøv bare at kopiere eller skærmbilledkopiere denne kat: Kopibeskyttet kat
Desværre har vi problemer med kvaliteten. Billedet ser oprindeligt sådan ud:
Men det løser stadig ikke problemerne med billeddeling i de sociale netværk. Men det viser, at problemet bør kunne løses og det egentligt kun er op til Facebook og lignende sociale medier, at sørge for implementering af metoder, som nævnt ovenfor: Facebook bør kunne løse problemet!
Hvis de sociale medier samtidigt vil give mulighed for at det også er muligt at bruge mediet til at dele billeder skal der selvfølgelig tilføjes en mulighed for at låse billedet op, men der findes mange andre muligheder for at dele de fulde billeder med folk, man stoler på, så det forekommer mig ikke at være så vigtigt.
Det der til gengæld er vigtigt i juridisk sammenhæng er håndhævelse af udgiverens ansvar: Jeg glæder mig til at se den første milliardbøde til Facebook for udgivelse af et forfalsket billede. Facebook vil nok hævde, at det ikke er dem, der udgiver, men derimod profilens ejer (som kan være anonym), så det bliver spændende at følge den sag.
I InfoShare modtager vi også gerne opfordringer til at gøre yderligere ved problemet, så send os besked, ønsker og behov på admin @ infoshare.dk
PS: Udgivelse af ulovligt tilvejebragte billeder, enten fordi den fotograferede selv har været uforsigtig (fx hævnporno) eller fordi der er blevet benyttet hackerværktøjer til at få adgang til et webkamera, er en anden – og indtil videre nok endnu større – problemstilling. Ifølge Peter Kruse, CSIS er det dog ikke umuligt at spore bagmændene bag den slags, men måske trænger Politiet til at blive lidt oprustede på området: Berlingske: Ikke raketvidenskab…. Berlingskes opfølgende interview med Politiet 12.2
PPS: Har man selv eller har andre spredt uheldige billeder på nettet, så kan det være vanskeligt eller helt umuligt, at få dem fjernet igen alle de steder, hvor de har bevæget sig hen. Der er hjælp at hente i Red Barnets Slet Det projekt: Sikkerchat: Slet det. I Norge har man også en tjeneste, der hjælper med den slags: slettmig.no, men forebyggelse er nu bedst. Hvis man har været udsat for den slags er det fra d. 1. marts muligt at få hjælp og rådgivning fra Dansk Kvindesamfund.
Yderligere links vedrørende dette:
- https://www.patrick-wied.at/
- http://forensicphotoshop.blogspot.dk/2013/07/verifeyed-still-not-verified.html
- https://www2.eecs.berkeley.edu/Pubs/TechRpts/2015/EECS-2015-125.pdf
Se også vore artikler om fake news. (Søg i søgeboksen ovenfor).