Valg af domænenavn.
For at dine læsere skal kunne have adgang til din hjemmeside, skal den have et domænenavn, fx; www.infoshare.dk, www.okedb.dk, www.simpelserien.dk, o.s.v.
Domænenavnet består, bagfra, af TLD eller top level domain, derefter evt. et SLD eller second level domain, dit helt eget domænenavn, evt dit helt eget subdomæne og endelig, forest, hostnavnet.
TLD: De vigtigste typer er to-bogstavs landekoder og generiske TLD’er som fx .com (erhverv m.v.), .gov (officielle myndigheder), .org (organisationer), .int (internationale organisationer), men der er i de sidste år kommet mange flere generiske TLDer, Nogle TLDer har regler for hvem, der må anvende dem – det kan være i form af generiske TLDer, der ejes af en organisation eller landekoder (ccTLD) som kun må benyttes hvis man kan dokumentere tilknytning til landet. mere om TLD her: wiki Top-level_domain
I Internettets første mange år forventede de fleste at et domæne tilhørende et dansk firma, privatperson eller organisation havde TLD .dk eller .com, men med øget besvær med at finde gode ledige domænenavne (ikke mindst fordi en masse “gode” navne er opkøbt af domænehajer, som videresælger dem til overpris) er langt flere blevet taget i brug, fx .nu (som egentligt står for den lille østat Nuie) og .as (som er ccTLD for American Samoa).
SLD benyttes ikke meget, men fx USA, Australien og Storbritannien benytter en række SLDer, fx co.uk for virksomheder i Storbritannien, com.au for erhvervsbrug i Australien. .us har en række SLDer primært tilknyttet forvaltninger m.v. i de enkelte stater. Mere om SLD her: wiki Second-level_domain
Dit domænenavn: Det er her din fantasi skal stå sin prøve. Der er allerede registreret tonsvis af domæner, så “alle de gode er taget”. Det enkleste er at bruge den søgemaskine, som findes hos alle de støre forhandlere af webhoteller eller domænenavne, fx GratisDNS, one.com eller unoeuro. Hos GratisDNS kan man nøjes med at købe navnet uden samtidigt at købe et webhotel. “Købe” er egentligt forkert: Man lejer navnet og man lejer “navnevedligehold” (sælgerens pris for at have dit navn liggende på sin navneserver. Navneserveren er det sted hvor der ligger en pegepind, der forbinder navnet med den fysiske maskine som hjemmesiden ligger på) og man lejer (evt) hotelplads til hjemmesidens indhold.
Da domænenavnet er noget man lejer adgang til at bruge, vil der som regel være en årlig afgift. Prisen afhænger af den pris der fastsættes af ejeren af TLDet plus forhandlerens (registrar) avance. Danske domæner er meget billige og efter det første års navneleje, som betales til forhandleren, så betaler man direkte til den danske TLD administrator, DK-Hostmaster. Du kan finde en prisliste over mange TLDer her: gratisdns.dk prisliste.
Webhotellerne vil næsten altid tilbyde en samlet pakke hvor du betaler en månedlig pris for “det hele” excl. den årlige domæneafgift til DK-Hostmaster (45 kr/år incl. moms).
Når du ejer brugsretten til et domænenavn har du også ret til at oprette alle de subdomæner, du har lyst til, fx boform.infoshare.dk, kjour.infoshare.dk, privat.infoshare.dk, en.infoshare.dk o.s.v. Det bruges ikke så meget mere, men det er en måde hvorpå, man kan have flere forskellige hjemmesider liggende uden at skulle leje mange domænenavne.
Endelig var vi, i hvert fald indtil for nogle år siden, vant til at skulle starte navnet på en hjemmeside med navnet på “hosten”, typisk www. Nu er det blevet mere almindeligt at man sørger for at læserne kan få fat i den rigtige side uden at de angiver www (begge navne, altså fx både www.infoshare.dk og infoshare.dk) er oprettet som pegepinde til samme server på navneserveren. Andre almindeligt anvendte hostnavne er fx ftp. (til filarkiver) og mail., smtp., pop3., imap. til mailservere)