Dette er den første artikel i en kort serie om hjemmesider for absolutte begyndere.
Du besøger sikkert masser af hjemmesider, når du er på internettet og skønt de på mange områder ligner hinanden så ser de også meget forskellige ud. Men de har mindst 3 ting til fælles, som du også skal tage stilling til, hvis du vil i gang med selv at lave en hjemmeside:
- Hjemmesiden skal have et navn, så andre kan finde den (domænenavn)
- Hjemmesiden skal ligge på en hjemmeside-server, som kan gemme oplysningerne, så andre kan få adgang til dem.
- Hjemmesidens indhold skal redigeres på en eller anden måde, så du kan bestemme, hvad de besøgende ser.
Du kan søge efter ledige .dk navne hos dk-hostmaster, men du må søge andre steder, fx hos gratisdns.dk, hvis du vil have et domæne med en anden tld (top level domain eller “endelse”)
De 3 nødvendige ting, kan ofte købes som en samlet pakke hos forskellige webhoteller eller ISPer (Internet Service Providers). Og ofte vil der også være en mailserver med i pakken, så du kan oprette mailadresser, der tilhører dit domæne. De fleste ISPer har også en funktion til at søge efter ledige domænenavne.
Det du køber hos en ISP er en service, så der skal altså betales et løbende abonnement – hvis du selv vil have hjemmesiden liggende på en computer hos dig selv er der tale om en engangsinvestering. Altså lige bortset fra strøm og internet-forbindelsen (som du dog nok havde i forvejen).
Der er en række ISPer som tilbyder ganske billige webhotel abonnementer, fx one.com, hvis billigste hotel koster 19 kr pr måned. Prisen på domænenavnet skal fog betales særskilt og hvis det fx er et .dk (altså et dansk) domæne kommer opkrævningen direkte fra DK-Hostmaster, der administrerer alle .dk domæner. Prisen er 45 kr/år incl. moms. (Fra 1.1.2018: 50 kr/år) Så for 330 kr om året og lidt knofedt kan du altså have din egen hjemmeside. Andre TLDer (top level domain = det der står efter sidste punktum) har andre priser, fx .eu: 100 kr, .com: 112,50, .hiv: 1.500 kr. one.com og andre webhoteller opkræver et oprettelsesgebyr, der indeholder første års betaling til DK-Hostmaster eller hvilken domæneadministrator, der ellers er relevant. one.com oprettelse af .dk domæne koster 187,50 kr incl. moms.
Der er i øvrigt 50 kr rabat, hvis du bestiller hjemmesiden via min henvisning her: one.com bestilling
Andre rimeligt billige og udbredte webhoteller er fx
og du kan bruge google til at søge efter webhotel og finde mange flere.
InfoShare kommer i øvrigt snart med lifetime hosting, hvor du kun skal betale for oprettelsen – så risikerer du ikke at miste din hjemmeside, hvis du overser en betaling.
I næste artikel skriver jeg om forskellige værktøjer til at vedligeholde hjemmesidens indhold.