Hvis du ikke vil have Windows 10 så pas på!

posted in: IT skolen, Tips, Windows | 0

Microsoft har strammet deres forsøg på at få alle til at opgradere til Windows 10 endnu en tand. Faktisk langt ud over, hvad de burde kunne tillade sig. Når du ser et skærmbillede med opfordring til at opgradere til Windows 10, så opfatter Microsoft nu et “Luk” på krydset i hjørnet som en accept! Den eneste måde Microsoft giver dig mulighed for at undlade opgradering til Windows 10 er ved at klikke på ordet “her” som vist nedenfor. Og bemærk at selv om Microsoft skriver at “Din PC er kalr til Windows 10” så er det for det første ikke sikkert at det passer og for det andet er det ikke sikkert at det gælder dine printere og alle dine programmer.

Ashampoo_Snap_2016.05.28_12h37m42s_003_

og derefter “Annuller planlagt opdatering”:

Ashampoo_Snap_2016.05.28_12h39m25s_004_

Se den mere detaljerede beskrivelse i Computerworld, Sverige: http://techworld.idg.se/2.2524/1.659053/windows-microsoft-uppdateringar

Denne opførsel minder så meget om phishing og virus teknikker, at artiklen her vel egentligt burde være placeret under “Virus”. Det, der for mange år siden startede som et behov for at Microsoft løbende udsendte opdateringer til Windows fordi den oprindelige udsendelse var med fejl og mangler (sikkerhedshuller, som de ikke havde forudset), har snigende udviklet sig til at Microsoft med den største selvfølgelighed mener, at de kan udsende hvad som helst – både reklamer for deres egne produkter og programmer, som løbende bruger af din PCs ressourcer. Og nu altså også en “fælde”, der skal få dig til at opdatere.

Der kan bestemt være fordele ved Windows 10, men med Microsofts opfattelse af, hvad de kan tillade sig at udsende, så er jeg noget bekymret for fx den automatiske løbende opdatering, der er indbygget i Windows 10.

Du kan stadig slå Windows 10 opdateringen fra med GWX Control Panel, som jeg har omtalt tidligere. Computerworld.se nævner endu et program: Never 10, som du kan finde her: https://www.grc.com/never10.htm

Ekstrabladet har også skrevet om problemstillingen: http://ekstrabladet.dk/kup/elektronik/teknologi/rasende-kunder-microsoft-tvinger-windows-10-ind-paa-vores-pc/6097357