I anledning af den aktuelle morgenhimmel med 5 planeter på stribe er der her en række henvisninger til hjemmesider og programmer, som kan vise dig stjerner og planeter, helt uden at du behøver at komme ud i kulden. Og uden at du behøver at køre ud af byen for at finde et sted, der er mørkt nok.
I forvejen kender de fleste Google Maps, men de har også kort over himmelrummet: https://www.google.com/sky/ – jeg er dog glad for at jeg ikke skal bruge det til at finde vej efter.
Men du kan også bruge Sky-map.org, som har endnu flere relaterede oplysninger.
Du kan også hente adskillige forskellige programmer til din PC, hvis du gerne vil se sol og måne og stjerner. Her er der en liste over en række gratis programmer: http://www.techsupportalert.com/best-free-astronomy-software.htm.
Og for fuldstændighedens skyld er der her en henvisning til et betalingsprogram (Redshift 8): https://www.redshift-live.com/en/shop/products/40517.html.