Bootbar USB med mange hjælpeprogrammer

posted in: Hjælpeprogrammer, Windows | 0

Hvis din PC ikke vil starte, så er første skridt, at få afklaret om det er isenkrammet eller styresystemet (operativsystemet – som regel Windows, MacOS eller Linux), der er noget galt med.

Det gør du ved at starte PC’en fra en bootbar DVD (fx en Windows eller Linux installations-dvd) eller fra en bootbar USB-pind. Og hvis du så får PC i gang og også gerne vil bruge situationen til at prøve at løse problemet, så kan det være praktisk med en USB-pind med en god samling af hjælpeprogrammer, som den du kan lave efter denne opskrift:

Hent Win 10XPE build programmet her: http://win10se.cwcodes.net/Compressed/index.php – du henter et zip arkiv så du skal pakke det ud med fx 7z. Du får også brug for en iso fil med Windows 10 og den kan du hente hos Microsoft: https://www.microsoft.com/en-gb/software-download/windows10 . Herefter starter du builder programmet Win10XPE.exe og går skærmbillederne igennem så du kan tage stilling til hvilke programmer, du vil have med (og kan indtaste en pegepil til det sted hvor du lagde Windows iso filen). Til sidst starter du build processen ved at klikke på Play knappen. Når du har bygget din win10xpe iso fil (det tager lidt tid), skal du have lagt den over på en bootbar usb-pind. Det gør du med programmet Rufus. (Vælg MBR boot – efi boot har problemer på mange PCer).

Du kan også følge opskriften i denne video: